Villa i Malling

I Storenor ved Malling er familien Simonsens nye parcelhus beliggende med fri udsigt over markerne ned til Norsminde Fjord og Aarhus Bugt mod øst. Huset er opført efter familiens ønsker for indretning og livsmønstre i robuste og gængse materialer med en lav vedligeholdelsesgrad. Indvendigt er huset kendetegnet ved lyse og højloftede rum og en zoneinddeling mellem de forskellige rumfunktioner gennem niveauforskelle og plateauer.